P. Eben

Petr Eben (1929-2007)

 

- blev født i Zamberk, nær den polske grænse, og opdraget katolsk af jødiske forældre. Modsætninger som lys og mørke, humor og alvor, ondskab og godhed står meget skarpt i hans tonesprog, måske fordi Eben selv meget tidligt i sit liv oplevede ondskab i 1943 i koncentrationslejren Buchenwald. Han var bare 15 år, men overlevede det sidste år af 2. Verdenskrig på den mest forfærdelige måde et sted, hvor dødeligheden var ca. 24%, så tæt ved Goethes Weimar blot 100 år senere.

Den kommunistiske periode efter krigen viste sig at være mindst lige så fjendtlig overfor kunstnerisk frihed, som nazismen var, men for Eben medførte den urimelige modgang i livet en blomstrende musikalsk kreativitet. Hans musik er kendetegnet ved en meget innovativ tilgang til rytmik med rod i den tjekkiske folkesang, gregoriansk sang og brugen af polytonalitet, hvilket ofte giver et underholdende og sprudlende udtryk. Orgelmusikken udgør en stor del af hans produktion og er på mange måder grundlaget for hans internationale karriere.

 

Værket Faust udspiller sig i 9 satser med titler efter Goethes temaer som Gretchen, Studentenlieder, Osterchöre og Walpurgisnacht. Om orglet som instrument siger han selv:

 

”The organ really, till these days, was always for me an instrument of festivity, of something quite extraordinary, a dreamland where I spent hours and hours.” –Eben, Prag juni 1988