Valborgsnat

Valborgsnat - Walpurgisnacht

 

Heksekunster, råddenskab og djævleri omgiver Faust og Mefisto på rejsen til Bloksbjerg. Faust får øje på en lille bleg pige, som han genkender. Faust og Mefisto diskuterer voldsomt. Faust har svigtet Gretchen, som nu sidder i fængsel, ledt i fordærv, men hvis skyld er det?

Aftenen før 1. maj rejser hekse ifølge folketraditionen til Bloksbjerg for at holde gæstebud med Djævelen. Tilbedelsen af Satan er modstykket til Prolog i himlen, og først her går det rigtig op for Faust hvilken skæbne, der venter Gretchen. Hun har alene født Fausts uægte barn, i fortvivlelse druknet det i en dam og sidder nu i en fængselscelle, dømt til døden for barnemord, og venter kun på bødlen.

Faust raser så voldsomt mod Mefisto, at scenen er i prosa i stedet for på formede vers:

 

Faust:”I elendighed og fortvivlelse! ... Som misdæderske indespærret i fængsel til grufulde kvaler, den hulde, usalige skabning! Så vidt er det kommet! Så vidt! – Forræderiske usle ånd, og det har du dulgt for mig! … Og mig indluller du imidlertid i tåbelige adspredelser, skjuler hendes stigende nød for mig og lader hende hjælpeløst omkomme!”s.136

 

Mefisto:”Hvorfor giver du dig ilag med os, når du ikke kan gennemføre det? ...Er det os, der har trængt os på dig, eller dig, der har trængt dig på os?”

 

Faust:”Skær ikke således tænder ad mig, dit grådige dyr! Jeg væmmes ved det!”

 

Mefisto:”Er Du så færdig?”

 

Faust:”Red hende! Eller ve dig! Den grueligste forbandelse over dig i årtusinder!”

 

 

I Walpurgisnacht er de to vigtigste musikalske referencer citatet af salmen "Af dybsens nød" og valsen i sidste del af satsen. Salmen har fem vers, men det vigtigste i denne sammenhæng er det første og melodien, som optræder i mange forvredne former i løbet af satsen.

 

Af dybsens nød, o Gud, til dig

mit bange råb jeg vender,

bøj nådig øret ned til mig,

hør bønnen, jeg opsender!

Thi om du ville se derpå,

hvad synd og uret vi begå,

da måtte vi fortabes.

 

Martin Luther 1524

 

Lyt til salmens melodi her!

 

Valsen blev i slutningen af 1700-tallet den nye mode blandt borgerskabets ungdom, men det tog meget længere tid før den blev godkendt ved hoffet og i adelskredse. Her blev den betragtet som noget virkelig sjofelt, og i 1794 nedsatte det preussiske hof et forbud mod denne upassende dans.

Det er et genialt træk at Eben blander salmen fra den oprindelige Fausts tid med den forbudte vals fra Goethes dage netop i Walpurgisnacht. Som akkompagnement til det forvredne påskeritual har Eben komponeret en yderst dekadent stemning frem, og man forstår så godt, at Faust har en dårlig smag i munden og ikke kan svare for sig, når Mefisto spørger:

 

”Hvo var det, der styrtede hende i fordærvelse? Dig eller mig?”