Mefisto: ”Det første som jeg har at gøre,

er dig i lystigt lag at føre,

hvor let man lever ser du bedst

på disse svende her; hver dag er dem en fest.

Med magert vid og fyldigt selvbehag

de dreje sig i snever cirkeldans,

som kattekillinger om deres svans,

når ikke tømmermænd gør hjernen svag.” 2158

I 1775 udløser forlovelsen mellem Goethe og bankierdatteren Lili Schönemann en større personlig krise. Han føler sig som en bjørn i fangenskab, og skriver kort før forlovelsens opløsning det mest utrolige skriftemål i brevet til en veninde.  Goethe  beskriver bl.a. sig selv som en rotte, der har spist gift og ædes op indefra af den. På pudsig vis finder denne krise vej til en lystig vise i Auerbachs kælder, der latterliggør en forelsket student på groveste vis ved netop at sammenligne ham med en døende rotte, der har spist gift.

Til Køkkenet løb den i sin Nød,

Skøndt det var midt på Dagen;

Ved vasken faldt den om som død

Med Stønnen og med Klagen.

Men Mordersken hun lo så fræk:

Nu piber den sit sidste Kvæk,

Som om Kærlighed krøb den i Kroppen.