Forvandling og pagt - Mysterium
I Fausts kammer forvandler hunden sig til djævelen Mefistofeles! Faust klager over sit lidenskabsløse liv og indgår en pagt med denne djævel, som bekræftes med en enkelt dråbe blod som bindende underskrift.
Mysterium er en frit fantaserende sats, titlen er selvforklarende, men ud af de mystiske tåger hører man pludselig puddelhundens bjæffen.
Lyt til en bid af Mysterium her!
Faust udfordrer Mefisto ved at påstå, at han umuligt kan give ham noget, der kan tilfredsstille ham, for Mefisto kan ikke forstå menneskeåndens stræben. Han tilbyder Mefisto væddemålet som følger:
Hvis djævelen kan stille Faust tilfreds, så han beder tiden stå stille med ordene: ’Verweile doch, du bist so schön”, så tilhører hans sjæl Mefisto, for da er der ikke mere tilbage at stræbe mod.
En afgørende forskel på Goethes Faust og den oprindelige myte er, at dette er et væddemål, ikke en pagt. I myten forskriver Faust sig til djævelen, og han er sikker på, at der ikke er nogen vej udenom helvedes flammer, når først Mefisto har tjent ham. Hos Goethe skal det komme an på en prøve;
”...tiden er ikke udløbet, førend Faust så at sige selv vælger, at den skal være det”
- Per Øhrgaard
Den eneste måde Faust kan tabe væddemålet på er, hvis han 'forelsker' sig i et forkert øjeblik, hvis han opgiver sin stræben uden at have opnået det højeste.