Sopran og Orgel

Sopran Lykke Appelon 


Lykke debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus i februar 2023 efter studier ved Henriette Bonde-Hansen. 


Lykke har sunget sopranpartiet i bl.a. Pergolesis Stabat Mater, Händels Messias, Mendelsohns Hör mein Bitten, Mozarts Requiem og Couperins Lecons de Ténèbres.


Lykke har medvirket som solist til en række operakoncerter på bl.a. Den Fynske Opera, hvor hun til maj 2023 kan opleves i en iscenesættelse af værket Love Fail af David Lang.


Lykke er 1. sopran på assistenslisten i Operakoret på Det Kongelige Teater og på Den Jyske Opera, 1. sopran i SAGA Vokalensemble og sopran i Aarhus Domkirkes kantori.


Lykke Appelon afsluttede i 2020 sin kandidateksamen med topkarakter fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense.

I studietiden tilbragte Lykke to år i Rom og fik dermed de bedste muligheder for at udforske italiensk renæssance- og barokmusik hos bl.a. pianisten Emiliano Randazzo.

Selv om den italienske inspiration har været stor, er Lykke også en ivrig koncert- og liedsanger. I 2019 blev hun udtaget til at deltage i Copenhagen Lied Duo Competition, og samme år var hun en af vinderne i Syddansk Musikkonservatoriums solistkonkurrence.

Hun har optrådt ved flere lejligheder på Den Fynske Opera, både som koncertsolist og i ensemblet i forbindelse med flere operaforestillinger.